Soldater
Veteraner
Pårørende
Anerkendelse
Frivillighed
Veterancentret og Aalborg Universitet undersøger hverdagsliv og trivsel i veteranfamilier, hvor den ene forælder i længere perioder ikke er til stede i dagligdagen, når han eller hun er udsendt i international tjeneste.
Forskerne vil med dette projekt undersøge, hvordan det er at have en partner eller en forælder, der udsendes. Foto: Unsplash.
Danske soldater er blevet udsendt i stor stil igennem de sidste 20 år, og nogle af dem har både partnere og børn. For de familier, der oplever en udsendelse, gælder det særlige, at hverdagslivet er præget af, at partner og forælder i længere perioder ikke er til stede i familien.
Dette sætter i sig selv nogle særlige rammer for hverdagslivet. Dette forskningsprojekt har derfor til formål at undersøge, hvordan hverdagslivet ser ud i disse familier og undersøge den generelle trivsel i familien.
Forskerne vil ligeledes undersøge, hvordan det er at have en partner eller forælder, der kommer hjem fra udsendelse med psykiske vanskeligheder som eksempelvis symptomer på depression eller post traumatisk stresslidelse (PTSD).
siger seniorforsker Anni Brit Sternhagen Nielsen
Nogle børn vil gerne høre om fars erfaringer ved udsendelse, mens andre børn ikke ønsker at høre om det, fordi det minder dem om deres savn. Foto: Janko Ferlic, Unsplash.
Børn med en veteranfar med psykiske følgevirkninger påtager sig ofte et følelsesmæssigt omsorgsansvar for deres far, og at de indretter sig efter hans behov. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste.
Undersøgelsen er en kvalitativ interviewundersøgelse af både partnere og børn udført sideløbende med undersøgelsen ”Trivsel blandt børn af veteraner”. Ligesom det var tilfældet i undersøgelsen ”Trivsel blandt børn af veteraner”, har forskerne valgt kun at interviewe familier med en mandlig veteran, da andelen af kvindelige veteraner i Danmark er meget lille. I alt interviewes 19 partnere og 26 børn.
Interviewene stiller blandt andet skarpt på, hvordan hverdagen, forældreskabet og familiens omsorgspraksis er under udsendelsen og i perioden efter hjemkomsten. Endvidere er der fokus på hvilke håndteringsstrategier henholdsvis partnere og børn udvikler.
Besvarelserne fra de danske familier vil i den efterfølgende analysefase blive undersøgt, og eventuelle tendenser fra de samlede besvarelser vil blive beskrevet og sammenstillet med allerede kendt teori på området og med de udenlandske forskningsresultater med samme målgruppe.
Projektet er afsluttet, og resultaterne er publiceret i rapporten ”Børneliv og hverdagsliv i veteranfamilier. Kvalitativ undersøgelse af børnefamilier under og efter udsendelse” samt i to forskningsartikler.
Læs mere om projektets resultater i vores pressemeddelelse, eller download og læs hele rapporten eller se de to artikler.
I dette forskningsprojekt samarbejder Veterancentret med Aalborg Universitet: