I Veterancentret ønsker vi at tiltrække kompetente medarbejdere, der arbejder professionelt og løsningsorienteret med vores hovedopgaver: at støtte soldater, veteraner og deres pårørende og arbejde for en øget anerkendelse af de danske mænd og kvinder, der har gjort en særlig indsats for Danmark.

 

Inden en stilling slås op, gør vi os overvejelser om stillingens relevans og hvilke kompetencer, der er behov for – både på den korte og på den lange bane.

 

Hvordan finder du Veterancentrets ledige stillinger

 

Vi slår ledige stillinger op på Forsvarets karriereportal og på Jobnet.dk.

 

Sådan søger du

 

Ansøgningsprocessen i Forsvarsministeriet er elektronisk. I hvert enkelt stillingsopslag er der en henvisning til, hvor du kan søge den valgte stilling.

 

For at søge stillinger, skal du oprette dig som bruger. Dette kræver en e-mailadresse. Når du først én gang er logget på systemet og har udfyldt de nødvendige oplysninger, gemmes dine oplysninger, så du blot skal logge på, næste gang du søger en stilling. Din ansøgning bør ikke fylde mere end én A4-side. Ansøgningen vedhæftes CV, eksamenspapirer og eventuelle anbefalinger.

 

Ansættelsesprocedure

 

Når vi har modtaget din ansøgning, vil du modtage en kvitteringsmail. Vi gennemgår ansøgningerne umiddelbart efter ansøgningsfristen og kontakter dig telefonisk eller pr. e-mail, hvis vi ønsker at se dig til en samtale.

 

Afhængigt af stillingen kan der være tale om, at du inviteres til mere end én samtale, ligesom du må forvente, at vi kan benytte os af test eller cases, hvor det er relevant. Når vi har truffet beslutning om, hvem der skal tilbydes stillingen, får øvrige ansøgere svar.

 

Uopfordrede ansøgninger

 

Veterancentret er som del af Forsvarsministeriets Personalestyrelse er en offentlig institution. Vi er derfor forpligtede til at slå alle ledige stillinger op i eksterne medier - med undtagelse af vikariater og lignende. Det betyder, at vi ikke ansætter medarbejdere på baggrund af uopfordrede ansøgninger.

 

Sikkerhedsgodkendelse

 

Det er en betingelse for din ansættelse i Veterancentret, at du kan sikkerhedsgodkendes. Ved sikkerhedsgodkendelsen undersøges blandt andet dine økonomiske forhold, tidligere beskæftigelse, rejser og eventuelle strafbare forhold. Din ægtefælle eller samlevers forhold vil også blive undersøgt. Din ansættelse er betinget af, at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsesforløbet.

 

Løn

 

Som ansat i Veterancentret vil du få løn i henhold til den overenskomst, som din faglige organisation har indgået med staten, og at du har mulighed for en gang årligt at forhandle dine løntillæg.

Sidst opdateret 2. oktober, 2020 - Kl. 14.36

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google