Det sætter præg på familiens hverdag, når far er udsendt på en international mission, og når familien igen er samlet, bliver hverdagen sjældent normaliseret fra den ene dag til den anden. Det viser resultatet på en ny undersøgelse, der sætter fokus på hverdagsliv og trivsel i veteranfamilier, hvor faren har været udsendt. Undersøgelsen har fokus på børn af veteranfædre, da langt størstedelen af alle udsendte – ca. 95 % - i militære missioner i udlandet er mænd.

Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde af forskere fra Videncentret i Veterancentret samt CeMAS Center for Maskulinitetsforskning, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

”Mange af vores udsendte soldater har børn og familier herhjemme. For dem er tankerne store, når far eller mor er blevet sendt til verdens brændpunkter for at kæmpe for fred, frihed og demokrati. Både før, under og efter en udsendelse er det derfor afgørende at huske børnene herhjemme,” siger forsvarsminister Trine Bramsen.

”Det er baggrunden for, at jeg sidste år etablerede en ny familieenhed i Veterancentret. Enheden har indtil nu haft hele 315 henvendelser. Det understreger, hvor væsentligt det er at række ud til hele familier i forbindelse med udsendelser. Og vi kommer uden tvivl til at styrke veteranindsatsen og støtten til udsendte familier endnu mere i fremtiden.”

Undersøgelsen, der bærer titlen ”Børneliv og hverdagsliv i veteranfamilier. Kvalitativ undersøgelse af børnefamilier under og efter udsendelse”, bygger på interviews med i alt 26 børn og unge i alderen 7-20 år samt deres mødre i veteranfamilier, hvor faren har været udsendt.

Ud fra interviews med mødrene i undersøgelsen står det klart, at det kan være en hård belastning at stå alene med alle de praktiske gøremål, mens faren er udsendt. Samtidig viser undersøgelsen, at udfordringerne i veteranfamiliernes hverdag ikke blot forsvinder, når far vender hjem. Det fortæller seniorforsker hos Veterancentrets Videncenter, Anni Brit Sternhagen Nielsen: 

”Resultaterne fra vores undersøgelse tyder på, at veteranfamilier ikke blot påvirkes under farens udsendelse. Den giver også udfordringer, når faren er tilbage, og familien igen skal fungere med to voksne, der skal fordele ansvaret imellem sig. Selv i de familier, hvor der arbejdes bevidst på en mere ligelig fordeling af ansvar for husarbejde og børneansvar, er det vanskeligt at ændre de rutiner og praksisser, som mødre og børn har udviklet i den pressede daglighed, der typisk følger med fædrenes udsendelse og fravær fra hjemmet.”

Fælles for langt hovedparten af undersøgelsens børn og unge er, at de savner deres far eller bekymrer sig om ham, mens han er udsendt. Endelig viser undersøgelsen, at det kan være svært at tale om, når far har voldsomme erfaringer fra sin udsendelse. Nogle børn vil gerne høre om fars erfaringer ved udsendelse, mens andre børn decideret ikke ønsker at høre om det, fordi det minder dem om deres savn.

Undersøgelsen viser desuden, hvordan børn med en veteranfar med psykiske følgevirkninger ofte påtager sig et følelsesmæssigt omsorgsansvar for deres far, og at de indretter sig efter hans behov, hvilket nogle kan håndtere, mens enkelte påtager sig et ansvar, der synes at overskride hensynet til deres egne behov. Enkelte børn oplever afvisning og aggressivitet fra deres fars side, selv når de søger at tage hensyn.

På baggrund af undersøgelsen peger forskerne på flere mulige områder for rådgivning eller handleanvisninger for fagfolk, der er involverede i den støttende og koordinerende indsats for soldater og veteraner, børn og familier før, under og efter udsendelse.

Indsatsen for veteranfamilier markant styrket
Siden 2020 er indsatsen for veteranfamilier blevet markant styrket. Blandt andet blev der sidste år etableret en Familieenhed ved Veterancentret, ligesom der blev afsat yderligere 50 mio. kroner til styrkelse af veteranindsatsen frem mod 2023. Heraf er knap 6,5 mio. kroner øremærket til yderligere øgede indsatser for pårørende og familier.