Spørgeskema udfyldes med kuglepind.

I valideringsundersøgelser bruger vi data, der indsamles som rutine efter hjemkomst fra udsendelse. Foto: Colourbox

I Veterancentret indsamles der løbende data om danske soldater fra rekrutteringen og frem til opfølgningsundersøgelser flere år efter hjemkomst fra internationale missioner. Det betyder, at forskerne kan følge soldaten før, under og efter mission med særligt fokus på psykologiske problemstillinger, der måtte opstå efter udsendelsen.

Veterancentret undersøger, om spørgeskemaerne giver retvisende og målbare resultater i forhold til den oprindelige hensigt, og om resultaterne af undersøgelserne ændrer sig over tid.


De fleste af disse data indsamles ved brug af spørgeskemaer. I mange tilfælde eksisterer der velafprøvede spørgeskemaer, som kan anvendes, mens forskerne i andre tilfælde må udvikle nye spørgeskemaer. 

 

Fælles for spørgeskemaerne er, at de skal afprøves for at sikre, at de måler det, forskerne har til hensigt at måle. Man taler om, at skemaerne valideres.

 

Der arbejdes løbende med at validere de spørgeskemaer, som bruges til at undersøge psykiske efterreaktioner og sårbarhedsfaktorer blandt udsendte.

 

”Vi undersøger, om de spørgeskemaer vi bruger, måler dét, de har til hensigt at måle. Det drejer sig blandt andet om spørgeskemaer, der undersøger psykiske efterreaktioner efter international mission. Vi må sikre, at spørgeskemaerne kan identificere dem, der evt. har brug for hjælp.”

 

Mand sidder overfor sin behandler

I Veterancentret indsamles der løbende data om danske soldater fra rekrutteringen og frem til opfølgningsundersøgelser flere år efter hjemkomst fra internationale missioner. Foto: Shutterstock

Mand sidder overfor sin behandler

I valideringsundersøgelser bruger vi data, som indsamles rutinemæssigt efter hjemkomst fra udsendelse. Foto: Rune Dyrhom

 

Undersøgelsens metoder

 

I valideringsundersøgelser bruger vi data, som indsamles rutinemæssigt efter hjemkomst fra udsendelse. Disse suppleres i flere tilfælde med data fra andre undersøgelser, hvor der er anvendt validerede spørgeskemaer. Data fra disse andre undersøgelser kan dermed fungere som en slags ”guldstandard”, som de nye spørgeskemaer kan holdes op imod.

 

På den måde får vi mulighed for at gennemføre statistiske analyser, som kan belyse mulige overensstemmelser mellem grupper af spørgsmål, der måler psykiske efterreaktioner og sårbarhedsfaktorer, samt overensstemmelsen mellem de spørgsmål, der indgår i ”guldstandarden”. Herved kan vi altså vurdere, hvor pålidelige de undersøgte mål er.

 

Status

 

Pt. arbejdes der med validering af spørgeskema til måling af moralske skader.

 

Der er allerede flere resultater, der er offentliggjort i flere tidsskrifter i 2016-2023.

 

Fakta-afprøvning af spørgeskemaer

  • Karstoft KI, Nielsen T, Nielsen ABS. Measuring social support among soldiers with the Experienced Post-deployment Social Support Scale (EPSSS): a Rasch-based construct validity study. Behavioral Medicine. 2019; 1-9. 

 

  • Nissen LR, Karstoft KI, Vedtofte MS, Nielsen ABS, Osler M, Mortensen EL, Christensen GT, Andersen SB. Supplementary material. Low-level cognitive ability in young and other risk factors of depression in an observational cohort study among deployed Danish soldiers. Social psychiatry and psychiatric epidemiology. 2019; 54(4): 497–506. https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs00127-018-1648-1

 

  • Karstoft KI / Nielsen T, Nielsen ABS. Perceived danger during deployment: a Rasch validation of an instrument assessing perceived combat exposure and the witnessing of combat consequences in a war zone. European Journal of Psychotraumatology. 2018; 9(1): 1487224. https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/20008198.2018.1487224

 

  • Karstoft KI, Andersen SB, Nielsen ABS. Assessing PTSD in the military: Validation of a scale distributed to Danish soldiers after deployment since 1998. Scandinavian Journal of Psychology. 2017; 58(3): 260-268. 
  • La Cour P, Nielsen ABS, Andersen SB, Madsen T. Validation of the Danish-language psychological well-being-post-traumatic changes questionnaire. Traumatology. 2016; 22(4): 271-277. DOI: 10.1037/trm0000080.
Sidst opdateret 23. oktober, 2023 - Kl. 12.29