Mand i gul t-shirt står med ryggen til i en mark og bærer et barn i hver arm. Foran ham løber et tredje barn i marken hen mod et enligt træ.

Forskerne vil med dette projekt unersøge, hvordan det er at have en partner eller en forælder, der udsendes. Foto: Unsplash.

Det sætter præg på familiens hverdag, når far er udsendt på en international mission, og når familien igen er samlet, bliver hverdagen sjældent normaliseret fra den ene dag til den anden.

 

Det viser resultatet på en ny undersøgelse, der sætter fokus på trivslen hos veteranfamilier, hvor faren har været udsendt. Undersøgelsen har fokus på børn af veteranfædre, da langt størstedelen af alle udsendte – ca. 95 % - i militære missioner i udlandet er mænd.

 

Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde af forskere fra Videncentret i Veterancentret samt Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet (AAU).

 

”Børneliv og hverdagsliv i veteranfamilier. Kvalitativ undersøgelse af børnefamilier under og efter udsendelse”, er titlen på undersøgelsen, der bygger på interviews med i alt 26 børn og unge i alderen 7-20 år samt deres mødre i veteranfamilier, hvor faren har været udsendt.

En pige, der nok er mellem 8-12 år, sidder på en græsplæne med armene hvilende på knæene. Hun ser sig let til siden og har en rynke i panden, midt mellem øjenbrynene.

Nogle børn vil gerne høre om fars erfaringer ved udsendelse, mens andre børn ikke ønsker at høre om det, fordi det minder dem om deres savn. Foto: Janko Ferlic, Unsplash.

En pige, der nok er mellem 8-12 år, sidder på en græsplæne med armene hvilende på knæene. Hun ser sig let til siden og har en rynke i panden, midt mellem øjenbrynene.

Børn med en veteranfar med psykiske følgevirkninger påtager sig ofte et følelsesmæssigt omsorgsansvar for deres far, og at de indretter sig efter hans behov. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste.

 

 

Ud fra interviews med mødrene i undersøgelsen står det klart, at det kan være en hård belastning at stå alene med alle de praktiske gøremål, mens faren er udsendt. Samtidig viser undersøgelsen, at udfordringerne i veteranfamiliernes hverdag ikke blot forsvinder, når far vender hjem. Det fortæller seniorforsker hos Veterancentrets Videncenter, Anni Brit Sternhagen Nielsen:

 

”Resultaterne fra vores undersøgelse tyder på, at veteranfamilier ikke blot påvirkes under farens udsendelse. Den giver også udfordringer, når faren er tilbage, og familien igen skal fungere med to voksne, der skal fordele ansvaret imellem sig. Selv i de familier, hvor der arbejdes bevidst på en mere ligelig fordeling af ansvar for husarbejde og børneansvar, er det vanskeligt at ændre de rutiner og praksisser, som mødre og børn har udviklet i den pressede daglighed, der typisk følger med fædrenes udsendelse og fravær fra hjemmet.”

 

Fælles for langt hovedparten af undersøgelsens børn og unge er, at de savner deres far eller bekymrer sig om ham, mens han er udsendt. Endelig viser undersøgelsen, at det kan være svært at tale om, når far har voldsomme erfaringer fra sin udsendelse. Nogle børn vil gerne høre om fars erfaringer ved udsendelse, mens andre børn decideret ikke ønsker at høre om det, fordi det minder dem om deres savn.

 

Undersøgelsen viser desuden, hvordan børn med en veteranfar med psykiske følgevirkninger ofte påtager sig et følelsesmæssigt omsorgsansvar for deres far, og at de indretter sig efter hans behov, hvilket nogle kan håndtere, mens enkelte påtager sig et ansvar, der synes at overskride hensynet til deres egne behov. Enkelte børn oplever afvisning og aggressivitet fra deres fars side, selv når de søger at tage hensyn.

 

På baggrund af undersøgelsen peger forskerne på flere mulige områder for rådgivning eller handleanvisninger for fagfolk, der er involverede i den støttende og koordinerende indsats for soldater og veteraner, børn og familier før, under og efter udsendelse.

 

- Læs hele rapporten (LINK)

 

 

Mere om undersøgelsen

Formålet med undersøgelsen er at belyse trivsel blandt børn og unge af mandlige veteraner via kvalitative interviews udført blandt 26 børn (7-20 år) og deres mødre fra oktober 2016 til februar 2017.

Fokus er bl.a. på børnenes reaktioner og følelser på udsendelsen italesat af enten børnene og/eller deres mødre, børnenes relation til faren og familiernes strategier for at kunne håndtere den særlige situation ift. børnene.


Der er en overrepræsentation af børn med fædre med psykiske følgevirkninger i undersøgelsen og det muliggør, at der zoomes ind på de særlige udfordringer, som denne børnegruppe har. Interviewene blev udført i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse, der belyste trivsel blandt 7-, 11- og 15-årige børn af mandlige veteraner. Spørgeskemaundersøgelsen blev udført af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd for og i samarbejde med forskere fra Veterancentrets Videncenter. Den er formidlet i 2018 i rapporten ”Børn af veteraner. Hverdagsliv og trivsel” (Frederiksen and Lausten 2018).


Dataindsamlingen til undersøgelsen blev økonomisk støttet gennem den politiske aftale ’Aftale om styrket indsats for danske veteraner’ af 3. september 2014, som udløste en række initiativer på veteranområdet, hvoraf én var forskning og støtte til pårørende og børn af veteraner.

Denne rapport udgår fra Videncentret i Veterancentret og Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet (AAU).


Videncentrets funktion er at producere og formidle viden om veteraners og deres pårørendes psykiske helbred, sociale forhold og generelle tilstand på et kvalificeret og videnskabeligt grundlag.

Der er igangsat et forskningssamarbejde mellem Videncentret og Institut for Sociologi og Socialt Arbejde omkring veteraner ift. køn, hverdagsliv og familier. På AAU har projektet været forankret ved Center for Maskulinitetsstudier (CeMAS).

 

Rapporten er udarbejdet af:

- Helene Hjort Oldrup, chefkonsulent, ph.d., cand.scient.soc.

- Ann-Dorte Pedholt Christensen, professor, ph.d., cand.phil.

- Morten Kyed, lektor, ph.d. cand.scient.soc.

- Anni Brit Sternhagen Nielsen, seniorforsker, ph.d., cand.scient.pol., sygeplejerske

Veterancentrets indsat overfor børn og familier er blevet styrket væsentlig efter nærværende interviewundersøgelse fandt sted. Forsvarsministeren har blandt andet taget initiativ til at oprette en Familieenhed under Veterancenteret, der startede op i marts 2020.


Familieenheden er netop blevet etableret efter, at det er blevet tydeliggjort, at der manglede et stærkere fokus på familierne - og særligt et fokus på børnene og familierne til skadede veteraner. Familieenhedens medarbejdere arrangerer bl.a. flere kurser, der har fokus på at styrke børnene og deres familier. Det sker bl.a. gennem Samtalegrupper for børn og unge i familier, der er påvirket af, at far eller mor har været udsendt, samt parforholdskurser (PREP), der fokuserer på at optimere de kommunikative redskaber i parforholdet bl.a. i lyset af, at parforholdet for mange ansatte og tidligere ansatte i Forsvaret er udfordret, når den ene part udsendes til, eller har været udsendt i internationale missioner.

Derudover er Familieenheden også i gang med at evaluere undervisningsmateriale tiltænkt børnehaver og skoler omkring udsendelse, og hvad dette kan betyde for børnene samt på at beskrive yderligere initiativer på området som en konsekvens af Forsvarsministeriets tildeling af flere indsatsmidler.

Samarbejds-partnere

I dette forskningsprojekt samarbejder Veterancentret med Aalborg Universitet:

  • Sociolog, ph.d. Helene Oldrup
  • Professor Ann-Dorte Christensen
  • Lektor Morten Kyed
Sidst opdateret 27. april, 2021 - Kl. 13.51