Med pensel og PTSD

Af Mads Ullerup

Omgivet af nyhøstede marker og med lyden af høns, der kagler i baggrunden, sidder 39-årige Henrik Andersen badet i efterårssol på en bænk i sin have i udkanten af Allinge på Bornholm. På overfladen ligner det ren Morten Korch idyl.

På havebordet foran Henrik ligger små bunker med akvarelmalerier. Nogle med tydelige motiver af enten mennesker, dyr, fantasifulde væsener eller landskaber. Andre med mere abstrakte motiver. Og så er der dem, hvor det abstrakte møder det genkendelige som i et mix af to verdener.
Der er farvestrålende malerier i lyse muntrer farver, og der er mørke, dystre malerier med mere uhyggelige motiver.

Henrik Andersen har siden 1. januar 2022 malet et nyt billede hver eneste dag. Foto: Henrik Andersen

Man kan se alle Henriks billeder på Instagram under profilen henrikerladetmedptsd. Foto: Henrik Andersen

39-årige Henrik Andersen er veteran og blev efter sin udsendelse til Afghanistan i 2017 diagnosticeret med posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og er i dag førtidspensionist.

Som så mange andre veteraner med PTSD, kan det være svært for Henrik at overkomme hverdagens store og små gøremål. Han oplever koncentrations- og søvnbesvær, og så kæmper han med et temperament, der til tider koger over.

Henrik er godt klar over, at han ikke altid er den nemmeste at være i selskab med. Omvendt er det desværre heller ikke lige nemt for Henrik at være i selskab med andre. Begge dele arbejder han på at forbedre, men den slags tager tid. Heldigvis har han fundet ud af, at han trives rigtig godt foran et lærred med en pensel i hånden. Det er blevet hans daglige frirum.

Akvarelmalerierne på bordet foran Henrik, har han selv malet, og bunken vokser dag for dag. Det har den gjort siden 1. januar 2022.

En dagbog i billeder

”Mit projekt går ud på, at jeg hver dag i 2022 maler et billede, der skal afspejle, hvordan min dagsform er. Billederne er min dagbog og skal vise, hvordan jeg har haft det den enkelte dag eller vise en følelse, der har været fremtrædende i løbet af den dag, jeg maler billedet,” siger Henrik Andersen.

Henrik har altid været glad for at male og har også grundteknikkerne i orden. Ved hjælp af undervisningsvideoer på YouTube forsøger han hele tiden at blive dygtigere med penslen. Da hans kone en dag foreslog ham, at han burde lave en dagbog i billeder, var han derfor med på at give det en chance.

Helt fra begyndelsen var han indstillet på, at projektet skulle give mening og være til gavn for andre end blot ham selv, og derfor besluttede han at dele billederne på Instagram. Efter at han er begyndt at dele sine billeder, har det givet ham blod på tanden.

Vil skabe forståelse og genkendelighed

Henrik har ambitioner om at nå bredere ud end blot til sine følgere på Instagram. For ham er det især vigtigt at komme ud med det budskab, der ligger bag billederne.

Jeg håber, at andre der er i samme situation som mig – det kan både være andre veteraner med PTSD eller deres pårørende - kan finde noget genkendeligt i mine billeder. Jeg ved fra mig selv, at det kan være en hjælp at vide, at der er andre, der er i samme situation som en selv,

Siger Henrik Andersen.

Den tidligere soldat håber også, at hans billeder kan være med til at skabe opmærksomhed og forståelse hos den del af befolkningen, der ikke har haft PTSD tæt inde på livet.

 
Alle har behov for at udrette noget

Henrik har ad flere omgange haft stor glæde ved at benytte rehabiliteringstilbuddet Natur Retreat For Veteraner på Strynø. Her har han mødt mange andre ligesindede veteraner med PTSD, der er i samme situation som ham selv, og selvom de alle er vidt forskellige mennesker, så er der én ting, der går igen.

Langt de fleste savner at udrette noget, der kan gøre dem stolte eller helt grundlæggende får dem til at føle, de er noget værd. Henrik er ikke ude på at dømme den indsats, der bliver gjort på veteranområdet, men han oplever, at meget bliver hængt op på fysiske præstationer.

”Jeg ser tit opslag og mediedækning om veteraner, hvor det handler om fysiske og sportslige events. For mig virker det ofte som om, at man fremstiller de fysiske udfoldelser som en form for kur eller den eneste vej ud af en pinefuld tilstand,” siger Henrik og uddyber:

”Jeg er egentlig ikke kritisk overfor tiltagene eller holdningen om, at fysisk udfoldning kan have en positiv indflydelse på et stresset og overarbejdende sind, men jeg føler måske, at det sommetider kan blive fremstillet lidt unuanceret”.

Lader tankerne føre penslen

Når dagen går på held og Henrik tager sin akrylmaling og pensler frem, bliver han mindet om, at han - på trods af en PTSD-diagnose hængende over hovedet - fortsat er i stand til at udrette noget, der giver mening og skaber værdi.

Han bruger sjældent lang tid på at tænke over, hvad dagens motiv skal være. I stedet prøver han mere eller mindre at lade hovedet føre penslen.

”Hvis mit hoved er fuldstændig rodet og fyldt med en masse indtryk, så giver det mest mening for mig at lave noget abstrakt, fordi det i sin natur er rodet”, siger han.

Henrik nævner også, at der er dage, hvor der er et særligt indtryk eller en bestemt følelse, der har printet sig fast i hans hukommelse, og som han med penslen omsætter til et konkret motiv. Han hiver et eksempel frem fra bunken. Motivet afslører en bleggul, forkrøblet, afmagret hånd med tynde lange krampagtige fingre med sorte flossede negle.

Billedet af den forkrampede hånd fortæller om en dag i Henriks liv, hvor overskuddet og energien var helt i bund. Foto: Mads Ullerup

Billederne i Henriks dagbog skal vise, hvordan han har haft det den enkelte dag eller vise en følelse, der har været fremtrædende i løbet af den dag, han har malet billedet. Foto: Mads Ullerup

”Det har været sådan en dag, hvor jeg virkelig har følt mig forkrampet og låst fast. En dag hvor jeg måske allermest bare har haft lyst til at ligge i fosterstilling og ikke foretage mig noget som helst”, forklarer Henrik.

Vil bredere ud end Instagram

Henrik har knyttet en lille forklarende tekst til de fleste af sine malerier. Når billedteksten mangler til et maleri her og der, skyldes det som oftest, at Henrik har haft en af sine dårlige dage, hvor han i stedet har brugt dagens sidste energi på at male sit billede.

Billedteksterne skriver han ikke udelukkende for sin egen skyld. Henrik benytter flittigt Instagram til at dele sine billeder, og her er billedteksterne med til at skabe mening for hans følgere. For selvom en dagbog i billeder på mange måder er en personlig ting, så har han et ønske om, at hans projekt kommer ud at leve et sted, hvor det kan være til inspiration eller skabe værdi for andre.

”Det er min store drøm at få mine billeder ud til så mange som overhovedet muligt. Jeg er klar over at 365 billeder kræver lidt plads, men jeg vil sindssygt gerne have dem udstillet eller udgivet i en bog”, siger Henrik.

Henrik er ladet med PTSD

Synes du, Henriks projekt er interessant og kunne du tænke dig at se endnu flere billeder, kan du finde dem på Instagram under profilen henrikerladetmedptsd.