To kanoer ligger på det grønne græs ved siden af smal å, mens fire mænd har taget opstilling bag dem på en lige række. Mændene smiler.

I sensommeren tog en mindre gruppe brugere af Veteranhjem Odense en tur på Odense å i kano. Foto: Veteranhjem Odense.

 

Af Kristina Schønnemann, Veterancentret

 

Veteranhjemmene har under covid-19 været nødt til at tænke lidt anderledes for at kunne være et samlingspunkt for veteraner og pårørende, som de er sat i verden for. Men der er stadig gode muligheder for at komme ind og blive en del af det sociale fællesskab på Veteranhjem Odense, fortæller daglig leder Hannah Ussing.

 

"I sidste uge holdt 10 veteraner Mortens Aften på Veteranhjem Odense. Der var fokus på det sociale samvær, ligesom der var et ønske om at fastholde i de traditioner, vi kender og holder af," siger Hannah Ussing.

 

En af de veteraner, der kunne nyde and og socialt samvær var Kasper Holm Henriksen. Han er for nyligt flyttet til Fyn efter en tid i Jylland, så da han så invitationen fra veteranhjemmet, skyndte han sig at melde sig til.

 

  De danske traditioner er sindssygt vigtige for mig, og jeg har ikke lige andre steder at holde dem i hævd, så jeg var bare super taknemmelig for, at veteranhjemmet gav mig muligheden op at sidde og have en hyggelig aften sammen med andre veteraner og mærke følelsen af, hvor dejligt det er at have de traditioner,

siger Kasper Holm Henriksen. 

 

 

Mindre grupper og aktiviteter udendørs

Andre eksempler er, at der stadig spilles backgammon i små hold på seks personer, og at man planlægger mindre ture ud af huset. Eksempelvis var seks veteraner på kanotur på Odense Å med overnatning i shelter i løbet af sensommeren, fortæller Hannah Ussing.

 

"På samme måde sænker Løbeklubben heller ikke tempoet, men tager tvært imod initiativ til endnu flere løbeture. På den måde holder vi flere mindre sammenkomster for max 12 personer, f.eks. fællesspisninger,  og færre af de store arrangementer, som vi plejer. På den måde trives fællesskabet samtidig med, at vi passer på hinanden," siger hun.

 

Find aktiviteter og fællesskaber på veteranhjemmene

 

Du kan selv undersøge, hvilke aktiviteter der gennemføres på www.veteranhjem.dk eller ved at kontakte de fem daglige ledere på veteranhjemmene. Du kan også finde facebookgrupperne for hvert af de fem veteranhjem her:

 

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google