Soldater
Veteraner
Pårørende
Anerkendelse
Frivillighed
Veterancentret holder fortsat åbent for veteraner og pårørende, der har behov for støtte. Læs, hvad du kan forvente af hjælp, mens vi passer på hinanden og følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger under covid-19.
Veterancentret følger myndighedernes retningslinjer og holder fortsat åbent for sårbare veteraner og pårørende.
Statsminister Mette Frederiksen har skærpet en række restriktioner i forhold til covid-19, der nu gælder i det meste af landet.
De nye restriktioner medfører ingen ændringer for alle de veteraner og pårørende, der får rådgivning og støtte fra Veterancentret. Det vil fortsat være muligt at aftale fysiske møder med Veterancentrets rådgivere og behandlere.
Er du veteran eller pårørende, kan du derfor stadig møde ind på Veterancentret til rådgivende samtaler og behandlinger. De lokale centre er fortsat bemandet, og vi er opmærksomme på at mindske smitterisikoen for både jer og Veterancentrets medarbejdere. Det kan du som besøgende også hjælpe os til.
Vores lokale veterancentre landet over er ikke ens, så vi henstiller til, at du følger skiltning om antal personer i venteværelser eller eventuelle henstillinger til at vente udendørs op til din samtale. Der kan også være henstillinger til at benytte mundbind i venteværelserne eller i mindre møderum, og i så fald vil der stilles mundbind til rådighed til vores besøgende.
Veterancentret følger udviklingen og myndighedernes retningslinjer nøje og tilpasser indsatsen løbende.
Alle, der har behov for at komme i kontakt med Veterancentret, kan ringe til døgntelefonen på 7281 9700.
Arrangementet var planlagt til den 17. december, men aflyses indtil videre på grund af de skærpede covid-19 restriktioner.
Uddannelse af frivillige på Veteranhjem Midtjylland (modul 3) udskydes til det nye år.
Arrangementet var planlagt til den 17. december, men aflyses indtil videre på grund af de skærpede covid-19 restriktioner.
Uddannelse af frivillige på Veteranhjem Midtjylland (modul 3) udskydes til det nye år.