Tre mænd i varmt står tæt ved døren til fiskekutterens styrehus, mens kutteren sejler ud. De kigger mod kameraet.

Veteranerne og den pårørende, der havde tilmeldt sig fisketuren, nåede at fange i omegnen af 40 fisk, foruden de undermålere som måtte ryge tilbage i havet. Foto: Jørn H. Christiansen.

Fællesskaber under covid-19 Veterancafé Vordingborg havde arrangeret en fælles fisketur på det gode skib Hanne Onsevig fredag d. 6. november for fem veteraner, en pårørende og så yderligere tre veteraner, der dog havde forfald på dagen.

 

Planen var ifølge Jørn H. Christiansen fra Veterancafé Vordingborg at jagte de drabelige fladfisk, der gemmer sig på bunden af Langelandsbæltet. Der blev hevet både skrubber, rødsætter, torsk og et par enkelte ulke op, og godtfolkene på Hanne Onsevig nåede forbi fire standpladser, inden de igen lagde til i Onsevig.

 

”Undertegnede var dog den eneste der formåede at tage en ordentlig klase blåmuslinger op fra bunden. Det var en vild kamp med de hidsige blåmuslinger, erfarne lystfiskere ved, hvad jeg taler om,” rapporterer Jørn H. Christiansen.

 

  Alt i alt var det en fantastisk god tur med en rigtig god stemning ombord, og alle fangede en del fisk. Det er altid dejligt at være tæt på vandet og få ro i sindet samtidigt med en skøn udsigt til kæmpe containerskibe fra Mærsk og Langeland samt Vestlollands kyst,

siger Jørn H. Christiansen, der blandt andet er frivillig i Veterancafé Vordingborg.

 

Tre mænd med varm tøj og huer er i gang med fiskestænger på en mindre fiskekutters dæk. Der ligger spande og udstyr mellem dem. Manden nærmest billedet smile.

Turen med Hanne Onsevig var anden fisketur i år, som Veterancafeen har gennemført med god støtte fra Lions i Sydsjælland og Lolland Falster. Foto: Jørn H. Christiansen 

Tre mænd med varm tøj og huer er i gang med fiskestænger på en mindre fiskekutters dæk. Der ligger spande og udstyr mellem dem. Manden nærmest billedet smile.

Forrest står frivillig Jørn H. Christiansen med resten af fiskeholdet fra Vordingborg Veterancafe. Foto: Jørn H. Christiansen 

Har du en god historie?

Her under covid-19 vil Veterancentret gerne høre, hvordan du som privatperson, frivillig eller professionel er med til at holde ensomhed for døren blandt vores veteraner.

 

Send os en et par linjer på vetc-ktp-presse@mil.dk om, hvilke fællesskab du bidrager til, og lad os se, om vi kan inspirere hinanden, så færre skal føle sig ensomme under covid-19.