Danny kom i mål, før Invictus Games begyndte
De sidste ti år har Danny K. Jørgensen arbejdet på at lære sin diagnose PTSD at kende. I dag føler han, at de sidste brikker er faldet på plads. Det skyldes blandt andet erfaringerne fra hans tid på det danske Invictus Games-hold.
Danny K. Jørgensen følte længe, at det eneste, han rigtig havde været god til, var at være soldat. I dag har han genfundet stoltheden i sit arbejdsliv, denne gang i kunstbranchen. Foto: Anders V. Fridberg.
Af Kristina Schønnemann, Veterancentret
”Jeg har egentlig aldrig haft et voksenliv uden PTSD. Jeg kender ikke til at have det anerledes: Jeg har ikke haft en seriøs kæreste før min PTSD; jeg har ikke haft børn før min PTSD. Alt har været nyt på den måde, og jeg har jo ikke vidst, hvad der var normalt,” siger Danny, der har levet med sin diagnose posttraumatisk belastningsreaktion de sidste ti år.
I dag er han 32 år, hvilket betyder, at han en stor del af sin ungdom har følt, at han ikke lykkedes med dét, andre på hans alder formåede. Kammeraterne, han var udsendt med på ISAF hold 8, synedes ikke at have samme udfordringer.
Derfor endte Danny med en følelse af, at han var den eneste i verden, der levede med en sygdom, der en gang imellem kiggede frem fra skyggerne og ødelage tingene for ham.
Idræt som murbryder
Det var ønsket om at møde nogle andre, som han kunne spejle sig i, som drev Danny til at melde sig til det danske Invictus Games-program tilbage i 2019. Her er der plads til omkring 25 skadede veteraner, der har viljen til mentalt at udfordre de begrænsninger, en psykisk eller fysisk skade har sat foran dem.
Ved at sætte sig personlige mål presser de sig selv fysisk og mentalt for på den måde at blive konkurrenceklar til det store multisportsstævne Invictus Games. Rehabilitering gennem sport var en præmis, som tiltalte Danny, men hans endemål har hele tiden været et helt andet.
Det bedste har været at møde nogle andre, der var samme sted i livet. Det har været sjovt at opleve, at et menneske, man slet ikke kender, har haft et liv, der har udviklet sig på samme måde som mit. Det er mennesker, der overordnet har den samme historie som mig. Det har for mig været en vej mod accept af, hvordan livet er.
Ved vejs ende
Det at se andre på sin egen alder med samme udfordringer har været en af de sidste etaper på vejen mod en hverdag med plus på kontoen. I dag er enderne samlet, og han har truffet et valg om, at han ikke længere skal være en del af det danske Invictus Games hold. Til trods for at han havde en billet til at indfri de sportslige mål i maj og juni næste sommer.
Jeg har fuldført det, jeg ville have ud af Invictus Games. At det skulle give mig noget ballast til at klare andre udfordringer i hverdagen og skabe noget overskud, og det synes jeg, at det har givet,
siger Danny.
Helt konkret har han fundet sin rette hylde på arbejdsmarkedet i løbet af det seneste år.
”Jeg har hele tiden haft en interesse for kunst, og jeg opsøgte muligheden for at arbejde og leve med det, og det lykkedes. Det har givet mig en kæmpe ro. Ligesom dengang jeg var soldat, føler jeg mig igen stolt over, hvad jeg laver.”
Læs mere: Seks deltagere forlader det danske Invictus Games hold
Danny K. Jørgensen trænede før til disciplinen powerlifting, men har nu valgt at fokusere på privatlivet og arbejdslivet frem for at træne til Invictus Games i 2021. Foto: Anders V. Fridberg.
Han er kommet frem til, at hvis han skal konkurrere i sportslige sammenhænge, skal det være på lige vilkår med andre danskere, med eller uden psykiske sygdomme. Foto: Anders V. Fridberg.
Masser at fejre
Danny er også far til to børn. For tre år siden flyttede han ind i en lille lejlighed, hvor han følte, at især børnene måtte ofre sig. Dels i forhold til pladsen, der var at boltre sig på, og ikke mindst på transporten, hvor børnene havde 20 kilometer til skolen og mange af legekammeraterne.
Det var dog med to mål for øje: gældsafvikling og sidenhen økonomisk frihed. For nylig blev Danny husejer for første gang. Et hus, der skal være en tryg base for børnene, tæt på skolen.
Som forælder føler jeg, at jeg i dag har ro på. Der er tid og overskud, og jeg føler, jeg kan give mine børn mere opmærksomhed end de fleste forældre.
Derfor er han ikke i tvivl om, at han har andre, og for ham, vigtigere ting, han skal lave end at fortsætte med at træne frem mod Invictus Games.
”Det at tage med til Holland i 2021 kunne måske give en følelse af personlig sejr. Når man har trænet op til noget og få det fuldført. Men det behøver jeg ikke. I processen er det gået op for mig, at jeg ikke har lyst til at konkurrere på baggrund af, at jeg er syg veteran,” siger Danny og forklarer, at det for ham føles som om, han på den måde lader PTSD’en fylde mere, end den har krav på.