[Oprindeligt publiceret af Veterancentret]

”Welcome” – ”Wilkommen”. Mandag formiddag blev der sagt pænt goddag til 20 internationale samarbejdspartnere, da en delegation af forsvarsattachéer lagde vejen forbi Veterancentret i Ringsted.

Her orienterede chef for Veterancentret, oberst Jette Albinus, om hvordan Veterancentret siden 2011 har arbejdet for og støttet veteranerne både før, under og efter udsendelse.


Oberst Jette Albinus fortalte om Veterancentrets arbejde. Foto: KS

Deltagerne i Forsvarsattaché-delegationen kommer fra både Asien, Europa og Nordamerika, og de skal over to dage få et indblik i det danske Forsvar med besøg i blandt andet Korsør, Antvorskov og København.