[Oprindeligt publiceret af Veterancentret]

Forberedelserne til fejringen af den sjette flagdag for Danmarks udsendte, der traditionen tro løber af stablen den 5. september 2014, er allerede i fuld gang - både blandt de frivillige foreninger, i mange af landets kommuner og i Forsvaret.


I København vil markeringen af flagdagen den 5. september foregå som i de foregående år med kransenedlægning på Kastellet, gudstjeneste i Holmens Kirke og parade og reception på Christiansborg. Men flagdagen fejres i hele landet. Sidste år markerede blandt andet knap 60 ud af landets 98 kommuner flagdagen med større eller mindre lokale arrangementer.


For at skabe et samlet overblik over de mange flagdagsarrangementer har Forsvaret aftalt med Folk og Sikkerhed, at organisationen samler oplysninger om alle arrangementer på sin hjemmeside - en oversigt som løbende opdateres og som du kan se her:


http://www.folkogsikkerhed.dk/fokus/

Veterancentret ønsker alle en god flagdag!