Nærbillede af øverste venstre hjørne af et gult sygesikringskort med logoet fra Region Syddanmark. Tekst siger Lægerne i...

Din læge kan udrede dine symptomer, hvis du er syg i længere periode. Modelfoto.

Er du i en længere periode ikke i stand til at arbejde, skal du som ved al anden sygdom gå til lægen med dine symptomer og få en sygemelding.

 

Er du ansat i Forsvaret og sygemeldt, kan Veterancentrets socialrådgivere støtte dig og koordinere i krydsfeltet mellem din chef eller leder og jobcentret.

 

Jo hurtigere du tager kontakt til din lokale socialrådgiver, jo bedre kan han eller hun støtte dig i sygemeldingsperioden.

 

Vær opmærksom på din e-boks

 

Er sygemeldingen af længere varighed, vil jobcentret kontakte dig. Hos Veterancentret kan du få individuel rådgivning og hjælp til kontakten med jobcentret.

 

Selvom du er syg, er det vigtigt, du bruger din e-boks. Jobcentret sender dig nemlig digitale breve, og det er vigtigt, at du får dem læst og reagerer på dem. En hjælp kan være at få en sms eller mail, når der kommer nye breve. Det kan du slå til inde i e-boks.

Sidst opdateret 15. juni, 2020 - Kl. 10.26