Soldater
Veteraner
Pårørende
Anerkendelse
Frivillighed
En guide til familier med børn og unge, hvor en forælder enten skal, er eller lige har været udsendt.
Billedtekst om forsidefotos. Modelfoto.
De allerfleste børn reagerer, når en forælder skal udsendes i international mission med Forsvaret, og det ville da også være unormalt ikke at savne sin mor eller far. Her på siden har Veterancentret samlet en række gode råd til, hvordan I som forældre kan støtte jeres barn i en udsendelsesperiode – uanset om du skal udsendes, eller er den der skal holde skansen hjemme. Rådene stammer fra andre børnefamilier, der selv har stået i den situation, og som har gjort sig nogle erfaringer, som de ønsker at dele.
Vores erfaring er, at det kan være en god idé at forberede sig og tage aktivt stilling til, hvad I gør og hvorfor I forældre er eksperter på netop jeres barn og ved, hvad der er bedst i jeres familie. Derfor er formålet med denne guide ikke, at I skal forsøge at kopiere alle tiltag eller stresse over alle de mange forberedelser, I ”bør” gøre, eller snakke, I ”bør” tage, men snarere søge inspiration fra nogle af de andre børnefamilier, der har oplevet en eller flere udsendelser. Brug det, der rammer jer.
I er også altid velkomne til at tage kontakt til os, hvis I som forældre har tvivl eller spørgsmål.
Veterancentret
Overvej hvornår I skal fortælle barnet om udsendelsen. Ventetiden er ofte den sværeste for barnet, så gør den ikke længere end nødvendigt. Det vil altid være en individuel vurdering om, hvor lang tids forberedelse, barnet har brug for.
Overvej også tidpunktet i forhold til mærkedage – der er ingen grund til at ødelægge julen, hvis informationen om udsendelse kan vente et par dage mere.
Tal med dit barn om din udsendelse
Mange forældre spørger, hvordan man kan hjælpe børn til at komme godt igennem en udsendelse. Veterancentret har samlet nogle råd til jer, der står over for en udsendelse. Læs mere i vores online folder herunder:
Download folderen: Tal med dit barn om din udsendelse
Vær rolig og tålmodig overfor barnets reaktion. I skal være så konkrete, som overhovedet muligt, ligesom det kan være, at informationerne skal gentages flere gange. Hvis barnet bliver ked af det, så trøst barnet, men vær stadig konkret.
Mindre børn forstår ikke begreber som ”altid” eller ”aldrig”. Prøv i stedet, at fortælle, hvor mange dage barnet skal være i børnehave, indtil soldaten kommer hjem, eller brug en mærkedag som noget at pejle efter. Det er vigtigt, at den udsendte fortæller, at vedkommende tænker på barnet – også selv om I ikke er sammen. Aftal hvordan I kan holde kontakt, mens du er væk, og lav konkrete aftaler.
Her kan I for eksempel tale om andre gange, hvor I har været adskilt, og hvor længe der vil gå, inden I ses igen. Barnet kan koncentrere sig i længere tid.
Barnet kan blive mødt af spørgsmål om, hvorfor mor/far er udsendt. Hjælp barnet med nogle sætninger, som kan svare på spørgsmålene, eller finde en måde, hvor man pænt kan undlade at svare. Det kan ske, at nogle børn bruger udsendelsen mod dit barn. Lav en plan for, hvad barnet kan gøre, hvis det oplever, at andre børn bruger det som drilleri og tal med barnets lærere.
Ældre børn og unge er i stand til at fortælle og drøfte bekymringer, skuffelser, irritation og glæde med en fortrolig voksen. Vær opmærksom på, at selv om dit barn ikke taler om sine bekymringer og lignende, så kan han eller hun sagtens være bekymret. Dit barn har fortsat behov for at vide, at I er der som forældre, selv om han eller hun ikke viser behov for det.
Som den, der skal udsendes, kan du lave aftaler med dit barn om, hvordan I kan følge hinanden, mens du er væk. Fortæl, at selvom du er væk, så er du stadig en stor del af det derhjemme, og at du taler med den anden forælder om stort og småt i forhold til jeres barn og resten af familien.
Unge følger med i medierne. Vær opmærksom på, at historier i medierne om udsendte eller alvorlige hændelser kan gøre dit barn bange og utrygge.
Veterancentret har en scrapbog og opgavebog til børn hvis nærmeste skal udsendes. Bogen hedder Missionen går til, og kan bestilles direkte fra Veterancentret. Foto: Mads Ullerup
Her kommer idéer fra andre familier til, hvordan I kan forberede jeres børn.
"Vi printede et verdenskort i A3, hvor vi placerede billeder af børnene, deres far og mig. Det blev taget frem både hjemme og i børnehaven for at visualisere, hvor henne i verden jeg var, og hvor børnene og deres far var."
Mor til to børn
"Jeg lavede en bog med billeder af mig selv og de primære personer i barnets liv, som han havde med i vuggestuen. Så kunne han altid tage det frem, når han havde brug for det."
Mor til toårig
"Jeg skrev postkort. Det var en hjælp til andre voksne omkring barnet, så de kunne tage kortet frem og læse det højt, når barnet savnede mig."
Far til otteårig
"Vi viste vores barn billeder af afghanske børn og fortalte, at det var dem, som far skulle af sted for at hjælpe."
Forældrepar til fire børn, hvor far skulle udsendes
"Jeg indlæste en godnathistorie for min søn, så han kunne høre den, når jeg ikke var hjemme til at læse for ham."
Den sidste aften, inden jeg tager afsted på mission i 2007 til Irak, kommer min datter med en bamse i filt, som hun selv har syet. Den er gul, med skumgummi og påsyet øjne. Hverken mig eller min kone vidste ikke, at hun havde lavet bamsen. Hun fortæller mig, at bamsen hedder Claus som mig, at den den lille, bette bamse ved siden af, som hun også har syet, skal passe på Claus. Bamserne kom med til Irak og har efterfølgende været ”udsendt” også til Afghanistan og Kosovo med rang af Chief Toy Animal.
Hvis jeg blev udsendt i dag, ville jeg helt sikkert sætte mig ned sammen med pigerne og fortælle om missionen. Vise dem, hvor jeg skulle hen og fortælle, hvad jeg skulle lave, og hvor jeg skulle bo, og med hvem for de kender sikkert nogen af dem. Fortælle, hvordan min dag ville komme til at se ud og i det hele taget give børnene flere informationer end dengang, men stadig være varsom og ikke give dem for store bekymringer.
Indtal godnathistorier, som dit barn kan høre dig læse op under udsendelsen. Foto: Test 1.
Brug et målebånd og tæl dagene ned til, at I igen er sammen hele familien. Foto: Test 2.
Der er ingen tvivl om, at det er et pres på forælderen hjemme, når vedkommende skal være primær omsorgsperson i familien i en periode. Her er en række råd, som forhåbentligt kan inspirere og hjælpe til med at aflaste forælderen hjemme.
"Vi havde ofte deres far med ved middagsbordet ved at stile en iPad på hans plads og have han igennem på en forbindelse fra missionsområdet. Han var også nogle gange med, når vi spillede spil."
"Vi lavede et a3 ark med felter på, der passede med det antal fredage, jeg skulle være vk. Hver fredag fik vores børn så en slikpose og kunne sætte et klistermærke på kalenderen."
"Vi lod vores datter vælge en bamse, som hun kunne lægge i sin fars taske, da han skulle afsted. Mens han var væk, sendte han løbende billeder hjem af ham og bamsen og skrev små historier om, hvad den oplevede."
Vi lavede en fast aftale med en barnepasser om at komme en hverdagsaften hver uge. Det gav et frirum til min kone, mens jeg var afsted. Og det var rart for mig at vide, at hun fik mulighed for at komme hjemmefra og besøge veninderne. - Far til to børn
Vi fik hjælp til det praktiske i hjemmet og fik lavet aftalerne, inden jeg tog afsted. Vi valgte rengøringshjælp og måltidskasser, men det kan jo være alt fra vinduespudsning, havehjælp eller online indkøb af dagligvarer. - Soldat og far til tre børn
Mine forældre lavede et klippekort til børnene med forskellige aktiviteter, som de kunne lave sammen. Det gav mig som forælderen derhjemme et lille frirum og børnene en masse gode oplevelser. - Mor til to børn
Når soldaten kommer hjem, skal hele familien finde sammen igen. Det er en god ide at inddrage barnet i, hvad det ønsker i forbindelse med hjemkomsten – også forberede barnet på, at der kan gå et stykke tid, hvor I går lidt rundt om hinanden og skal vænne jer til at være sammen igen. Det betyder ikke, at I ikke er glade for at være sammen igen, men bare at I skal vænne jer til det igen.
Nogle børn prøver grænser af over for den udsendte, mens andre gerne vil være helt tæt for at indhente det forsømte. Det kan derfor være godt med opmærksom på både at lave noget sammen som familie, men også at det enkelte barn kan have behov for at have alenetid med sin forælder.
Spørg eventuelt dit barn, hvad han eller hun glæder sig mest til at lave sammen med far/mor, når I er samlet igen. På den måde kan I lave noget sammen, som betyder noget for barnet, og som han eller hun har glædet sig til igen at kunne med sin forælder. Om det er lege kildeleg, en cykeltur eller noget helt tredje.
"Vi tog i sommerhus kort tid efter hjemkomsten. Det var både godt at komme lidt væk, men ikke mindst at komme hjem igen sammen og starte på en frisk."
"Da jeg blev hentet i lufthavnen, kørte vi direkte til Lalandia. Det gav mig mulighed for at "lege mig" ind på børnene igen."