Soldater
Veteraner
Pårørende
Anerkendelse
Frivillighed
Har du lyst til at hjælpe veteraner med skånehensyn til at lykkedes på jeres arbejdsplads? Som mentor behøver du hverken være ekspert i PTSD eller andre psykiske lidelser, men i stedet skal du kunne vejlede ud fra dine egne erfaringer og tage dig af de udfordringer, der kan opstå i hverdagen på arbejdet.
Som virksomhedsmentor bliver du i stand til at hjælpe en veteran med skånehensyn på jeres arbejdsplads. Foto: Securitas
Virksomhedsmentor kan være en medarbejder eller leder, der kan og vil påtage sig opgaven med at støtte en veteran til, igen at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Mentoropgaver kan være mange og forskellige. For nogle kan det handle om øget støtte til opgaver eller hjælp i sociale relationer, mens det for andre kan være behov for hjælp til at komme op om morgenen.
Ligesom alle andre rekrutteringsprocesser, er forberedelsen vigtigt for en god succes. Men når man arbejder med veteraner med psykiske skånehensyn, er det endnu mere vigtigt med en grundig forberedelse.
For alle nye medarbejder, bidrager en god forberedelse og modtagelse til trivsel og en langvarig ansættelse
Nogle af de fokusområder I kan arbejde med er:
En af de største udfordringer som mentor er, at undgå at blive udbrændt.
Det vil være forskelligt fra mentor til mentor, for hvornår man føler sig udbrændt, er gået for langt i støtten, eller ikke føler, at man kan slippe opgaven.
Hvis du når til det punkt, er det vigtigt, at du siger fra og beder om hjælp fra din nærmeste leder, eller får råd og vejledning hos Veterancentret.
Videoerne herunder giver en kort introduktion til, hvad det vil sige at være mentor – hvilke hensyn man skal være opmærksom på, samt hvordan man passer på sig selv.
Virksomhedsmentor videoerne er til jer i offentlige og private virksomheder, der er nysgerrige på mentorrollen for medarbejdere med veteranstatus.
Virksomhedsmentoruddannelsen er til dig der arbejder i en offentlig eller privat virksomhed, og som skal være mentor for en medarbejder med veteranstatus. Kurset tager udgangspunkt i dine egne refleksioner og erfaringer.
Vi dykker ned i konkrete cases, så du kan udvikle dig både personligt og fagligt og blive bedre rustet til rollen som mentor.
Uddannelsen er gratis. Du skal blot selv sørge for transport og overnatning mellem undervisningsdagene.