Kvinde og mand på stranden i blæsevejr. Hendes korte hår og cardigan kastes bagud af vinden. Han holder en arm rundt om hendes skulder

Det kan have konsekvenser – forsom eksempelvis det mentalet helbred, at leve sammen med en veteran med psykiske efterreaktioner. Foto: Colourbox

Forskning peger på, at det kan have psykosociale konsekvenser – forsom eksempelvis det mentalet helbred, håndtering af fritidsinteresser og aktiviteter uden for hjemmet – at leve sammen med en veteran med psykiske efterreaktioner.

Hvilke indsatser og strategier, som kan mindske belastningen hos pårørende til veteraner, er dog sparsomt belyst. For at kunne finde strategier, der kan hjælpe de belastede familier, er det derfor nødvendigt først at identificere, hvad der allerede findes af forskning om det at være pårørende til en veteran.

Formålet med denne undersøgelse var således at identificere og kortlægge videnskabelige publikationer om psykosocial funktion og helbred blandt pårørende, der lever sammen med en veteran.

 

”Før man starter en undersøgelse af psykosocial funktion blandt pårørende til veteraner, er det vigtigt at vide, hvad der allerede er kendt, og hvad der mangler at blive kortlagt for at vide, hvor et forskningsbidrag gør størst nytte”,

 

siger seniorforsker Anni Brit Sternhagen Nielsen.  

 

Pårørende tager afsked

Der findes mindst 103 publikationer om psykosocial funktion og helbred hos pårørende, der lever sammen med en veteran.

Pårørende tager afsked

Forskning peger på, at det kan have psykosociale konsekvenser at leve sammen med en veteran med psykiske efterreaktioner. Foto: Colourbox

 

Undersøgelsens metoder

 

Kortlægningen omfatter videnskabelige artikler og systematiske forskningsoversigter, der er fundet via systematisk søgning i forskningsdatabaserne Medline, PsychINFO og SocIndex. Det er derudover suppleret med potentielt relevante publikationer udpeget af Forsvaret og søgning efter ”grå” litteratur, som er artikler, der ikke er registreret i videnskabelige databaser.

Publikationerne er udvalgt ud fra inklusionskriterier som:

 

  • Type af studie og studiedesign
  • Geografi
  • Sprog
  • Udsendelsesland
  • Årstal
  • Udsendelsesstatus
  • Gruppe af pårørende
  • Udfaldsmål

Hver af de inkluderede publikationer er blevet kodet i forhold til 13 parametre for eksempel studiedesign, metode, størrelse, udsendelsesland, type af eftervirkninger og relevante hovedresultater.

 

Status

 

Kortlægningen (frem til 2015) omfatter 103 publikationer om psykosocial funktion og helbred hos pårørende, der lever sammen med en veteran. De fleste publikationer er amerikanske, syv er fra Europa, men ingen er fra Skandinavien. Hovedparten omfatter veteraner udsendt i Irak eller Afghanistan.

 

De fleste publikationer fokuserer på partnerens mentale helbred og forhold til veteranen. Herefter kommer publikationer om børns mentale helbred, psykosociale trivsel samt forhold til veteranen. Relativt få publikationer fokuserer på den samlede veteranfamilie og dens medlemmers kontakt og deltagelse i sociale relationer uden for den primære familie.

Det ser ud til, at der er følgende potentielle ”huller” i forskningen om psykosocial funktion og helbred blandt pårørende til veteraner:

 

  • Familien som helhed – især i forhold til sociale relationer, psykosocial trivsel og mentalt helbred.
  • Pårørendes forhold til og deltagelse i sociale relationer uden for familien. Især blandt børn og familien som helhed.
  • Forskning baseret på europæiske og/eller skandinaviske veteraner.
  • Veteraner udsendt til andre lande end Irak og Afghanistan.
  • Pårørende til veteraner med fysiske skader.
  • Pårørende til kvindelige veteraner.
  • Betydning af missionstype (for eksempel fredsskabende, fredsbevarende eller observation).
  • Interventionsstudier, studier med en længerevarende opfølgning, kvalitative studier samt studier, der gør brug af både kvalitative og kvantitative metoder (også kaldet mixed methods-studier).

 

De første resultater fra denne undersøgelse er offentliggjort i en rapport fra VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidligere SFI), som udkom i oktober 2015.

Samarbejds-partnere

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)

Signe Boe Rayce

Seniorforsker og projektleder

sbo@vive.dk

Sidst opdateret 23. december, 2020 - Kl. 12.34

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google