Langhåret blond kvinde står i et køkken med et blebarn i favnen.

Langt de fleste pårørende har på en eller anden måde været berørt af at have et familiemedlem i krig. Foto: Colourbox

Siden 1992 har over 32.000 danske soldater været udsendt i internationale missioner. Langt de fleste af soldaterne har pårørende, som på en eller anden måde har været berørt af at have et familiemedlem i krig.

Danske undersøgelser viser, at særligt børnefamilier rammes hårdt, når den ene forælder i længere perioder ikke kan tage del i hverdagen derhjemme på grund af en udsendelse. Det er dog begrænset, hvad vi ved om udsendelsernes påvirkning af danske børn og partnere, og der er derfor behov for mere viden om, hvordan disse familier oplever udsendelsesforløbet og de problemstillinger, det måtte medføre.

 

”I ph.d.-studiet er det undersøgt, hvilke udfordringer familierne oplever i de forskellige faser af den militære udsendelse, hvilke erfaringer de gør sig undervejs, og hvordan de håndterer hverdagen derhjemme og kommunikationen med hinanden, mens soldaten er væk”,

 

siger ph.d., antropolog Maj Hedegaard Heiselberg.

 

Mor og far sidder og krammer i en sofa.

Danske undersøgelser viser, at særligt børnefamilier rammes hårdt, når den ene forælder i længere perioder ikke kan tage del i hverdagen derhjemme på grund af en udsendelse. Foto: Colourbox

Mor og far sidder og krammer i en sofa.

Undersøgelsen går i dybden med, hvilke udfordringer familierne oplever i de forskellige faser af den militære udsendelse, hvilke erfaringer de gør sig undervejs, og hvordan de håndterer hverdagen derhjemme. Foto: Unsplash

 

Undersøgelsens metoder

 

Studiet bygger på en længerevarende undersøgelse blandt danske familier – et såkaldt antropologisk feltarbejde. Under feltarbejdet indsamles oplysninger i form af:

  • Interviews og uformelle samtaler
  • Deltagerobservation (familiearrangementer, hverdagsaktiviteter og Forsvarets tilbud til pårørende)
  • Dagbøger og billeder
  • Skemaer over hverdagsaktiviteter

Under feltarbejdet blev der indledningsvist udført en række baggrundsinterviews med familier, som havde erfaringer med udsendelse, hvorefter en mindre gruppe familier blev fulgt i tiden op til, under og efter udsendelse. Formålet med denne metodiske fremgangsmåde var at kortlægge typiske problemstillinger og fokusområder for over tid at få et indgående kendskab til de udvalgte familier før, under og efter en international udsendelse.

Herved er det muligt at opnå forståelse for, hvad der er på spil for de enkelte familiemedlemmer i forbindelse med en udsendelse samt potentielle ændringer i oplevelsen undervejs.

Der er også blevet foretaget interviews med socialrådgivere og psykologer, som til dagligt arbejder med støtte og information til pårørende.

 

Status

 

Projektet startede i 2015 og er afsluttet i 2018 med en ph.d.-afhandling, der er blevet forsvaret på Københavns Universitet. Afhandlingen består af en række artikler, hvoraf nogle allerede er publiceret, og andre er undervejs.

 

Publicerede artikler

Mogil C, Heiselberg MH, Clement A, Nielsen ABS. Programs for children in military families. Journal of Military, Veteran and Family Health 2019; 5, S2: 97-115. https://jmvfh.utpjournals.press/doi/pdf/10.3138/jmvfh.2019-0011

 

Heiselberg MH. A Family Mission. An Anthropological Account of Family Life, Parenting and Gender in Danish Families Going Though Military Deployment. Ph.d.-afhandling. Institut for Antropologi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet & Videncentret, Veterancentret, 2018.

 

Heiselberg MH. Operation ‘Long Distance Parenting’: the moral struggles of being a Danish soldier and father. Gender, Place and Culture 2018; 25, 10: 1471–91. Doi: 10.1080/0966369X.2018.1489784[ABSN1] 

 

Heiselberg MH. The Battleground of Everyday Life: Balancing Motherhood and Career as a Danish Soldier’s Partner. Women, Gender & Research 2018; 2-3: 84-96.

Heiselberg MH. Fighting for the family: overcoming distances in time and space. Critical Military Studies 2017; 3, 1: 69-86. Doi: /10.1080/23337486.2016.1231986. 

Sidst opdateret 23. december, 2020 - Kl. 09.27

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google