Soldater går med oppakning ned af en mindre sti i et kæmpe bjerglandskab, hvor den bagerste bjergkæde har sne på toppen.

Hærens reaktionsstyrkeuddannelse varer cirka 8 måneder og er en uddannelse med henblik på efterfølgende udsendelse i international operation. Foto: Morten Just Brandstrup.

Baggrunden for projektet er et ønske om at skabe og forbedre de forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, der er i det danske Forsvar. Det skal gøres ved at fremme soldaternes psykologiske robusthed og derved gøre dem bedre i stand til at håndtere den stress, der kan opstå som følge af nationale og internationale operationer.

 

Ønsket er at bidrage til, at færre soldater oplever langvarige psykiske efterreaktioner, at eventuelle efterreaktioner bliver mindre alvorlige, eller at soldaten hurtigere kan hjælpes tilbage til et bedre funktionsniveau.

 

  Projektet undersøger, hvordan den militære træning påvirker soldatens psykologiske robusthed, og undersøger samtidig virkningen af et psykologisk robusthedsprogram, som Forsvaret selv har udviklet til soldaterne. Hvis programmet virker, så er målet, at programmet skal bruges bredt i det danske Forsvar til at fremme psykologisk robusthed,

siger forsker ph.d.-studerende Halfdan Fryd Koot.

Et nærbillede af et håndtryk mellem to mænd med forskellige hudfarver. Den ene har en opsmøget militærskjorte på og lys hud, den anden en sort t-shirt og sort hud.

Til at styrke den mentale robusthed arbejdes der med forskellige teknikker, som blandt andet bruges af elitesoldater, som har mange udsendelser og typisk med større stressmomenter. Foto: Anders Fridberg.

Et nærbillede af et håndtryk mellem to mænd med forskellige hudfarver. Den ene har en opsmøget militærskjorte på og lys hud, den anden en sort t-shirt og sort hud.

Projektet skal gerne styrke fremtidige udsendtes måde at håndtere den stress, der kan opstå som følge af nationale og internationale operationer. Foto: Forsvarsgalleriet.

 

Undersøgelsens metoder

 

Projektet er delt op i to studier. Studie 1 er et observationsstudie, hvor vi undersøger effekten af den militære træning, i form af Hærens reaktionstyrkeuddannelse, på soldater ved Livgarden og Jyske Dragon Regiment. Her måler vi på udvalgte variabler og ser effekten af træning på disse. Vi bruger målinger fra starten af uddannelsen og fra sidste uge af træningen.

 

Studie 2 er et kontrolleret forsøg, hvor vi undersøger virkningen af det mentale træningsprogram. Dette gøres ved at sammenligne en gruppe soldater, der har modtaget militære træning med en gruppe soldater, der får den militære træning plus det mentale træningsprogram. Vi måler på soldaterne fire gange i løbet af uddannelsen: Første uge af uddannelsen, før intervention, efter intervention og sidste uge af uddannelsen.   

 

Projektet indhenter data af forskellig karakter både fra psykologiske test, kognitive test og biomarkører.

 

Status

 

Dataindsamlingen på projektet er afsluttet og dataanalysen er påbegyndt. Der arbejdes på artikler, der er planlagt til at blive publiceret i 2020 og 2021.

Sidst opdateret 29. oktober, 2020 - Kl. 13.16

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google