Teenagepige med langt udslået hår står under åben himmel. Hun har kraftig makeup og en halskæde i flere lag på.

I samtalegrupperne er der lagt aktiviteter ind målrettet børnenes alder, som kan opbygge tillid blandt børnene. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste.

Veterancentret tilbyder i samarbejde med Familienetværket et frirum for børn og unge i alderen 8-12 og 13-16 gennem samtalegrupper. I april starter en ny samtalegruppe for unge i Ringsted.

 

Veterancentret afholder en forsamtale, inden samtalegruppen begynder. Til samtalen afdækker gruppelederen sammen med jer, om tilbuddet er relevant for jer, ligesom I også kan høre mere om gruppen og blive klogere på det praktiske.

 

Samtalegrupper

  • Samtalegrupperne mødes ni gange i løbet af enten forår eller efterår og har en opfølgningsgang cirka tre måneder efter gruppens afslutning.
  • I samtalegrupperne mødes seks til otte børn og unge med hinanden en aften om ugen som oftest fra 17-19. Både aftensmad og transportudgifter bliver dækket for jer.
  • Gruppen sættes i gang med forskellige aktiviteter af Veterancentrets medarbejdere, som vil være en specialiseret børnerådgiver og en socialrådgiver eller en psykolog.
  • I gruppen taler børn og voksne om bekymringer og oplevelser med at have en forælder, der har været udsendt, og laver forskellige øvelser og lege.

Børn og unge kan hurtig føle sig alene med deres bekymringer og tanker. Det kan føles, som om ingen andre har det på samme måde eller oplever de samme svære ting i hverdagen.



Derfor kan det være rigtigt rart og meningsfuldt at mødes med andre, som er i samme situation. Det kan gøre, at følelsen af at være alene bliver mindre, og det kan gøre det nemmere at forstå ens egne tanker og bekymringer. Man kan også lære af andres konkrete erfaringer.

Mens børnene eller de unge er sammen i gruppen, har forældrene mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden, læse en bog og lignende. Nogle gange vil der være arrangeret oplæg for forældrene om, hvordan de eksempelvis støtter deres børn og unge i hverdagen. En frivillig fra Familienetværket vil så vidt muligt være til stede hver gang.

Samtalegruppen bliver sammensat efter modenhed og alder, men er primært et tilbud til børn og unge i alderen 8-12 år og 12-16 år. Inden grupperne starter, inviteres både barnet eller den unge og forældrene til en forsamtale.

 

Her afdækkes det, om tilbuddet er relevant for jer, ligesom I også kan høre mere om gruppen og blive klogere på det praktiske. Er dit barn under 8 år, kan du stadig kontakte Veterancentret for at høre nærmere om, hvordan du kan støtte dit barn.

 

Nye samtalgrupper i efteråret

 

Udover forårets samtalegrupper i Aalborg, Høvelte og Ringsted planlægger Veterancentret også nye samtalegrupper i efteråret.

  • Lokation

    Veterancenter Ringsted, Garnisonen 1, 4100 Ringsted

  • Hvornår

    Start: 29. april, 2021 - Kl. 17.00

    Slut: 29. april, 2021 - Kl. 19.00

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google