Kvinde i refleksvest på et større lager. Hun har en scanner i hånden og scanner en papkasse.

Veterancentrets rehabiliteringsforløb sigter på styrkelse eller afklaring af arbejdsevnen hos den enkelte veteran. Mange forløb sigter på et civilt job som slutmål. Foto: Colourbox.

Veterancentret tilbyder et rehabiliteringsforløb med løn fra Forsvaret til en gruppe af skadede veteraner. Det er et forløb, veteranen kan visiteres til, hvis han eller hun har en fysisk eller psykisk skade, som er relateret til en udsendelse med Forsvaret. Samtidig skal veteranen ikke længere kunne varetage sit job i Forsvaret.

 

Som sagsbehandler vil du ofte kunne drage nytte af det udredningsarbejde, som Veterancentrets beskæftigelsesrådgivere foretager under veteranens rehabiliteringsforløb.

Vi vil det gode samarbejde

 

Rehabiliteringsforløbet gennemføres i tæt samarbejde og dialog med landets kommuner. Det er Veterancentrets beskæftigelsesrådgivere, der koordinerer veteranens rehabiliteringsforløb. Forløbet er tilrettelagt med henblik på at sikre, at samarbejdet mellem Forsvaret og kommunerne kan foregå så gnidningsfrit og udbytterigt som muligt.

Carl tog interessen for tunge køretøjer med sig ud i det civile

Carl er udsendt til Afghanistan, da han sidder i et patruljekøretøj, der kører på en vejsidebombe. Carl får en rygskade og kommer i behandling og genoptræning efterfølgende. Den militære karriere er forbi, men under sit rehabiliteringsforløb starter Carl i praktik på en civil virksomhed, der reparerer entreprenørmaskiner. Carl har tidligere været beskæftiget med vedligeholdelse af de tunge køretøjer i Forsvaret og har gode kompetencer og interesser med sig.

 

I praktikforløbet støtter virksomheden ham med de skånebehov, der er nødvendige for ikke at belaste ryggen, og Carl får mulighed for at kombinere sin praktik med AMU-kurser i svejsning og hydraulik blandt andet. Efter sin praktik bliver Carl fastansat i virksomheden.

Tungt pansret MRAP-køretøj kører ud af porten til Camp Viking. Portens to stolper er pyntet med vikingeskjold og Dannebrog.

Carl har under sin udsendelse fået en masse erfaringer med Forsvarets tunge køretøjer. Foto: Forsvarsgalleriet.

Mads laver et sporskifte i karrieren

Mads har været udsendt som sanitetsmand og har udviklet PTSD. I Forsvaret har han blandt andet ydet førstehjælp i frontlinjen og indgået i teamet med læger og sygeplejerske på et felthospital. Han har også stået for oplæringen af nye militære sygepassere, og det er disse kompetencer med at undervise, der får betydning for, at han søger mod en pædagogisk uddannelse under sit rehabiliteringsforløb.

 

Mads er dog usikker på sit valg af uddannelse og synes, at rammerne og de medstuderende på skolen er anderledes, end hvad han er vandt til. Med støtte og rådgivning fra sin beskæftigelsesrådgiver og skolen, lykkes det dog for Mads at opnå tryghed og tillid i uddannelsesforløbet. Han gennemfører læreruddannelsen og får siden ansættelse på en efterskole som lærer.

Øvelse i førstehjælp: En soldat ligger på gulvet, mens en læge og en  sanitetsmand behandler med drop.

Som sanitetshjælper arbejdede Mads med holdet af læger og sygeplejersker. Modelfoto: Forsvarsgalleriet.

Øvelse i førstehjælp: En soldat ligger på gulvet, mens en læge og en  sanitetsmand behandler med drop.

Efter rehabilieringsforløbet får Mads ansættelse på en af landets mange idrætsefterskole. Modelfoto: Colourbox.

Sidst opdateret 25. august, 2020 - Kl. 15.50

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google