Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Oplæg om veteraner 
Mange af de yngre veteraner har været i Irak og Afghanistan, hvilket var en anden type mission end den i Bosnien i 1990'erne.
En veteran forstås som en soldat, der har været udsendt i mindst en international mission. 

Bliv klogere på veteraner 

Veterancentrets oplæg er målrettet kommunale sagsbehandlere og har til formål at klæde sagsbehandlere på til mødet med veteraner.

Veteraner har i kraft af deres militære karriere en atypisk baggrund i forhold til andre borgere, som medarbejderne i det kommunale system ikke nødvendigvis kender til.

Erfaringer viser, at kendskab til denne baggrund og veteraners forhold i øvrigt er vigtig for en god sagsbehandling. Veterancentret holder oplæg med viden om blandt andet:


  • Psykiske reaktioner på udsendelse
  • Veterancentrets tilbud til og samarbejde med kommuner
  • Redskaber til sagsbehandleren i mødet med veteranen og pårørende 

Praktiske oplysninger

Det er gratis at bestille vores oplæg. Vi tilstræber et deltagerantal på min. 20, men er også fleksible. Hvis I i kommunen har færre deltagere, særlige ønsker til indhold, tidspunkt for afvikling eller lignende, har vi mulighed for at tilrette oplægget efter jeres behov.

Sidst opdateret 11-01-2019 - kl. 12:19

Kontakt os

Kontakt Veterancentrets kommune- og regions-konsulenter på

7281 9700 
vetc-myn@mil.dk